Gå til hovedindhold

80 års jubilæum i foreningen

Søndag, 16. marts 2025, kl. 12.00-15.00
Breum Landevejskro

80 års jubilæum i foreningen

PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen fylder 80 år i 2025
 
Midt Thy Mors kreds inviterer til jubilæumsfest med middag og foredrag med Tut Ma søndag den 16. marts 2025.
 
 
Tut Ma vil fortælle en historie om "Mod, Håb og Kærlighed".
 
Tut omkring foredraget: Til foredraget fortæller jeg om optakten til flugten, og hvordan min familie kæmpede sig gennem flugten i en overfyldt båd, der kæntrede undervejs fra Vietnam. Om at være en dobbeltminoritet (bådflygtning og kørestolsbruger efter polio), hvor sprogbarrierer, kulturforskelle og udearbejdende forældre med eget spisested fik betydning for mit navn, min skolegang - ja, min opvækst.
 
Mit foredrag tager dig med ind i en verden, som du måske kun flygtigt har hørt om. Jeg fortæller også om at være tolk for min mor, hvor jeg som lille pige måtte oversætte det her spørgsmål til en overlæge: "Kan min datter få børn?"
 
Jeg syntes som barn, det var mærkeligt at spørge om. I dag forstår jeg, at i Vietnam var der ingen til at tage sig af mig, når jeg blev voksen, og min mor bekymrede sig om, hvad der ville ske, når hun og min far ikke længere var her."
 
Vi byder på middag med to retter mad, foredrag og kaffe med lidt sødt.
 
Vi glæder os til en hyggelig dag, hvor vi skal fejre vores forenings 80 års jubilæum.
 
Mange venlige hilsner
Bestyrelsen, Midt Thy Mors kreds