Vi undersøger: akupunktur
Der findes mange tilbud inden for alternativ behandling, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned på de mange behandlingsformer? Hvad kan du bruge dem til, og hvad er videnskabeligt bevist?
Hvad er akupunktur?
I akupunkturbehandling fokuseres der på akupunkturpunkter (også kaldet meridianpunkter), hvori der placeres tynde nåle, alt efter hvad man ønsker at opnå med en behandling. Typisk mærker man et lille prik eller en svag smerte ved indstikket. Nålene sidder placeret i huden imellem 20 og 40 minutter, hvorefter de fjernes igen.
Akupunkturbehandling har sit udspring for mindst 2000 år siden i Kina. Særlig i Asien spiller den klassiske østlige, kinesiske folkemedicin derfor en stor rolle, og her ses akupunktur som et middel til at genoprette kroppens normale energibalance, også kaldet qi.
Selvom det er mest normalt, at en akupunktør benytter nåle i sin behandling, så ses det også, at der bruges laser, lys, lyd samt behandling af akupunkturpunkterne med hænderne.
Hvad kan det bruges til?
Spændet er meget bredt, når man ser på, hvad akupunktur af behandlere menes at kunne virke imod. Særligt smerter, migræne, kvalme og evnen til at øge blodgennemstrømningen fremhæves, ligesom også allergi, eksem, søvnløshed, angst, stress samt et væld af andre både psykiske og fysiske problematikker nævnes.
Hvad siger videnskaben?
Det er bevist i flere studier, at akupunktur har en form for virkning. Blandt andet kan det udløse mekanismer i kroppen, som virker smertelindrende. Eksempelvis viser en ny undersøgelse (Liu, 2021), at smerter fra slidgigt (artrose) i knæet bedres ved akupunktur. Dog er ikke alle resultater entydige, og i flere undersøgelser reagerer mennesker med samme sygdomsbillede forskelligt på at få akupunktur. Ligeledes er der også foretaget store undersøgelser, som slet ingen effekt viser.
Hvad koster det?
Du kan få tilskud af Sygeforsikringen danmark til akupunktur, og det kræver ikke henvisning fra egen læge. Det er dog et kriterie for at opnå tilskuddet, at du har en diagnose, som er konstateret hos egen læge eller andetsteds gennem sundhedsvæsnet, og at behandlingen er nåleakupunktur. I flere private sundhedsforsikringer forekommer der også mulighed for at benytte sig at akupunkturbehandlinger. Uden tilskud koster en behandling som oftest 500 til 700 kroner for en time.
Alternativ behandling
Der findes mange sundhedstilbud uden for det etablerede sundhedsvæsen, som ...
Alternativ behandling: Vi skal ikke tage håb fra patienter
Peter Qvortrup Geisling ser det som noget meget menneskeligt at søge mod al ...
Annette har brugt alternativ behandling i årevis: Det handler om livskvalitet
Når hun er i kontakt med fagfolk i sundhedssystemet, stikker hun typisk en ...
Alternativ behandling handler om andet og mere end selve behandlingen
Over de seneste årtier er alternativ behandling blevet mere og mere populæ ...