Gå til hovedindhold
Polioens historie
Polio eller børnelammelse, som det også kaldes i Danmark, var tidligere en af de mest frygtede epidemiske sygdomme overhovedet. Det var en yderst smitsom sygdom, som kunne ramme alle i samfundet, høj som lav, og der var ingen kur mod den.
Helt tilbage i det gamle Egypten findes der tegninger, hvor man kan se mennesker med lammelser efter polio, men først i det 18. århundrede blev polioen anerkendt som en selvstændig sygdom.
Op gennem 1800-tallet var Europa vidne til flere små og store epidemier, og der kom dermed øget fokus på sygdommen, og i starten af 1900-tallet var polioen også nået til USA.
I 1916 blev USA således ramt af en omfattende epidemi, hvor 6.000 mennesker mistede livet, og 27.000 fik lammelser. En af de mere kendte smittede var den senere præsident, Franklin D. Roosevelt, der fik polio i 1921. Han var da 39 år.
Dengang vidste man ikke så meget om sygdommen, så myndighederne brugte primært karantæne, indlæggelser af de smittede, forskellige renlighedskampanger og ikke mindst anbefalinger om at forholde sig i ro og ikke rejse for meget til at holde polioen nede.
Udvikling af vaccine mod polio
Op gennem 1930’erne og 1940’erne forskede blandt andet amerikanske forskere intensivt i polio, og hvordan man kunne udvikle en vaccine mod sygdommen. I 1953 lykkedes det den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion.
Danmark kunne som det første land uden for USA begynde at massevaccinere sin befolkning mod polio i 1955. I starten blev vaccinen tilbudt skolebørn og siden resten af befolkningen.
Polioepidemien i 1952-53
Vaccinen kom dog desværre for sent til at forhindre den voldsomme epidemi, som ramte København og resten af landet i 1952-53.
Alene i perioden juli til december 1952 blev der indlagt mere end 2.700 patienter på Blegdamshospitalet i København til behandling. I alt blev ca. 7.000 personer i perioden juli 1952 til april 1953 angrebet af sygdommen. Godt 3.000 fik lammelser og ca. 350 døde.
Samtidige læger har beskrevet epidemien, som den værste, der nogensinde er set i Europa, og infektionsraterne oversteg langt det, der var set i andre lande.
Mange af børnene blev ramt af lammelser, og lægerne kæmpede for at holde liv i dem, men udstyret var sparsomt. Der var blandt andet kun en såkaldt jernlunge til rådighed i København, der var datidens svar på en respirator.
Du kan læse mere om den fantastiske indsats, der blev gjort epidemien i 1952 i Paul Warwikers bog: Polio, historien om den store polioepidemi i København.
Filmen viser udendørsoptagelser af poliopatienter i kørestole og hospitalssenge på Blegdamshospitalet. Flere af dem får hjælp til at trække vejret via en respirator. Derudover får patienterne hjælp af personalet til at spise, spille skak og ryge.
Se flere historieske filmklip om polio
Miraklet på Blegdammen
Med de stigende dødstal var presset på lægerne enormt, og i den situation blev man nødt til at forsøge noget nyt.
Bjørn Ibsen, der var narkoselæge på Blegdamshospitalet, havde i USA lært nogle nye teknikker, og han foreslog, at man skar et lille hul til patientens luftveje, så man på den måde kunne håndventilere patienten, indtil denne igen var frisk nok til at kunne trække vejret ved egen kraft.
Der blev indkaldt flere hundrede studerende, primært medicin- og lægestuderende, som fik til opgave at håndventilere børnene.
Danmark blev i 1960 ramt af en mindre epidemi, men takket været vaccinationerne blev epidemien noget mindre end den i 1952-53.
Danmark havde sit sidste tilfælde af polio i 1976.
Polio i udlandet
Polio er takket været en omfattende international indsats på vej til at være udryddet over hele verden. Den eneste anden sygdom, som det indtil nu er lykkedes at udrydde via vaccinationer, er kopper.
FN’s sundhedsorganisation WHO har som mærkesag at udrydde polio, og det har de haft siden 1988. FN håber, at polio kan være udryddet i løbet af nogle år.
WHO bliver støttet af en lang række fonde og organisationer i kampen. Blandt andet er Rotary samt Bill & Melinda Gates Foundation meget engagerede i kampen.
Indsatsen består i at få udbredt poliovaccinen til alle lande i verden, for hvis man får vaccineret alle mennesker, vil sygdommen være udryddet. Der er ikke andre kure mod polio end vaccine.
Indsatsen for at udrydde polio har været enorm. WHO har gennemført store kampagner under svære betingelser - blandt andet på grund af kulturelle forskelle og primitive forhold. Men indsatsen har båret frugt.
Læs mere om kampen mod polio på Polio Eradications hjemmeside
Omkring 100 nye poliotilfælde årligt
Før 1955, hvor det blev muligt at vaccinere, var der på verdensplan cirka 600.000 nye tilfælde af polio om året. I 1988 var der 350.000 nye tilfælde og nu er der omkring 100 om året.
I dag findes polio bl.a. i Afghanistan og Pakistan.
Børnevaccinationer i Danmark
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark indeholder vaccination mod polio i Di-Te-Ki-Po vaccinationen, som gives børn, når de er 3, 6 og 12 måneder samt 5 år. Hvis alle fire vaccinationer er givet, er den opnåede immunitet over for polio livslang ifølge Statens Serum Institut.
Man har vaccineret mod polio i Danmark siden 1955.
Læs mere om det danske børnevaccinationsprogram hos Statens Serum Institut
Magtesløshed lagde kimen til PolioForeningen
Den 15. februar 1945 blev PolioForeningen oprettet. Oprindeligt med navnet Foreningen til Børnelammelsens Bekæmpelse, siden PolioForeningen. Foreningen udsprang af det mismod, der opstod i samfundet efter, at Danmark i sensommeren og efteråret 1944 blev ramt af en epidemi med knap 2.000 smittede.
Hidtil havde polioen primært ramt rundt om i landet med mindre og spredte udbrud, men i 1944 blev også byerne ramt. Og samfundet havde i 1944 kun ganske få ressourcer i forhold til at tilbyde genoptræning af de ramte, ligesom det heller ikke var kutyme dengang. Ud af dette mismod voksede foreningen.
I 1946 havde foreningen allerede fået 11.767 medlemmer, og medlemstallet toppede i 1959 med 220.000 medlemmer.
Polio i Danmark
Der lever omkring 6.000 mennesker med polio i Danmark, og heraf har omkring halvdelen udviklet det, man kalder postpolio.
Postpolio syndrom er en gruppe af symptomer, der støder til mange år efter, man er kommet sig over den akutte polio. Postpolio er primært kendetegnet ved, at der kommer nye muskelsvækkelser.
Læs mere om polioens historie
Vi har samlet en række artikler, hvor du kan læse mere om tiden omkring de store polioepidemier.
Massøse Amy Schoulund gik sine egne veje, når det kom til efterbehandling af polioramte i tiden før, under og efter Anden Verdenskrig.
Som fireårig flyttede Karl Vilhelm Nielsen ind hos sin farbror og tante, der havde åbnet et pensionat for polioramte.
Det var et samarbejde mellem Røde Kors i de to skandinaviske lande, der resulterede i, at norske børn med polio blev behandlet og opereret i Danmark. Et af dem var Jorunn Aune.
Hvor godt kender du de mennesker, som fik afgørende betydning for polioramte og foreningens første tid? Vi giver dig her et lille indblik i nogle af de største personligheder, som i dag ofte går under radaren, når der tales polio og epidemier.
Hendes far satte en ny lægevidenskabelig kurs, og Bjørn Ibsens imponerende virke har præget datteren Birgitte Bjørn Willumsen gennem tilværelsen.
Især på Blegdamshospitalet i København i 1952 og på Marselisborg Hospital i Aarhus i 1953 arbejdede mange sygeplejersker i døgndrift for at stå imod det massive pres, som de mange nyindlagte med polio udgjorde.
Af flere omgange var Jonna vidne til det uudslettelige aftryk, som polioepidemierne havde sat hos helt almindelige danskere i midten af forrige århundrede og årtierne, der fulgte.
