Problemer med at sove igennem

En hyppig årsag til, at du ikke kommer tilstrækkeligt ned i den dybe søvn, er, at du ikke trækker vejret ordentligt, og iltindholdet i blodet derfor falder faretruende. Er det tilfældet, bliver det registreret i den forlængede rygmarv, som reagerer ved at sørge for, at søvnen bliver mindre dyb, og vejrtrækningen derved bliver bedre. Der kan være flere forklaringer på, at du ikke får trukket vejret tilstrækkeligt, når du sover.

En forklaring kan være, at tungen og ganen kommer til at falde slapt ned under søvnen og dermed kommer til at blokere for luftindtaget gennem næse og mund til svælget.

Hos polioramte kan det bidrage til problemet, at de reflekser, der skal sørge for at aktivere gane og tunge og give fri passage, er svage eller fraværende. Svælget kommer af den grund lettere til at klappe sammen. Problemet er størst, når du sover på ryggen, og det kan derfor lette problemet at sove på siden eller maven.

Et andet forhold, der kan gøre sig gældende, er, at de muskler, du bruger til at trække vejret med, kan have svært ved at arbejde under søvnen. Det drejer sig især om mellemgulvet, der er den vigtigste vejrtrækningsmuskel. Har du meget fedt på maven, skaber det modstand mod mellemgulvets bevægelser, og det kan dermed være en hindring for vejrtrækningen. Det problem er størst, når du ligger ned. Når du sidder op, bidrager tyngdekraften til at gøre mellemgulvets arbejde lettere.

Symptomerne på, at du har en dårlig søvn på grund af dårlig vejrtrækning, kan komme snigende og være så diskrete, at det er svært at opdage dem. Snorken, søvnighed, træthed, irritabilitet og morgenhovedpine kan være tegn på, at du ikke trækker vejret tilstrækkeligt, når du sover.

Polioramte med søvnproblemer bør få deres læge til at henvise til et af universitetshospitalernes centre for respiration eller søvn. Løsningen kan i nogle tilfælde være at sove med en skinne på tænderne, der holder underkæben på plads eller en maske tilkoblet en maskine, der assisterer med vejrtrækningen. Det kan i begyndelsen opleves næsten uoverkommeligt at skulle sove med masken, men når det lykkes, oplever mange, at de får energi til et nyt og bedre liv.

Rastløse ben

På dansk bruger man også den engelske betegnelse 'restless legs.' Det drejer sig om en tilstand, som er kendetegnet ved en ubehagelig fornemmelse/følelse og trang til bevægelse.

Symptomerne er mest udtalte i hvile og om natten og lettes ved fysisk aktivitet. Restless legs er et symptom, som kan opleves af mange forskellige årsager, men erfaringsmæssigt forekommer det ofte hos polioramte.

Sådan afhjælper du rastløse ben:

• Undgå træk om dagen
• Tag et varmt bad inden sengetid
• Hav stramt tøj på benene
• Sov med en dyne, der er gjort særligt tung med for eksempel kæder eller kugler. Har du problemer med at vende dig i sengen, er en tung dyne ikke nødvendigvis løsningen
• Er det ikke tilstrækkeligt, kan symptomerne eventuelt afhjælpes med medicin. Tal med din læge om det.

Natlige kramper og spjæt

Et typisk symptom i forbindelse med postpolio er natlige kramper, ofte i benene. De fremkommer især, hvis du har overbelastet benenes muskler. Det forebygges derfor bedst ved at undgå overbelastning.

Et andet fænomen hos polioramte kan være, at rygmarven under søvnen spontant sender nerveimpulser, som får et ben eller en arm til at spjætte, hvilket kan forstyrre søvnen.

Natlige smerter

Polioramte kan af mange forskellige årsager have smerter, som under søvnen kan blive så fremtrædende, at de påvirker søvnen. Det bedste er at forbygge smerterne, ligesom smertestillende medicin kan blive en nødvendighed.

Natlig vandladning

Problemet med natlig vandladning forekommer 50 % oftere hos polioramte end hos andre. Der kan være flere årsager til, at du skal på toilettet om natten. En oplagt årsag er, at du får hævede ben, fordi væske hobes op i løbet af dagen. Når du ligger vandret i sengen med benene oppe om natten, svinder hævelsen, fordi væsken bliver til urin i løbet af natten. Dermed bliver blæren fuld, og du vågner, fordi du skal på toilettet. Hævede ben kan forbygges på forskellige måder.

En anden årsag kan være for stort væskeindtag om aftenen. Det problem løses selvsagt ved at undlade at drikke 2-3 timer inden sengetid. Under normale omstændigheder udskiller kroppen i de dybe faser af søvnen et hormon, hvis funktion er at nedsætte urinproduktionen om natten. Får du ikke sovet, kommer du ikke ned i de dybe søvnfaser, hvor hormonet udskilles, og der produceres i så fald mere urin.

Sovemedicin

Det kan opfattes som en nem løsning på et søvnproblem at tage sovemedicin, men sovemedicin er desværre ikke nogen reel løsning på et søvnproblem. Sovepiller kan i begyndelsen hjælpe til, at du falder i søvn hurtigere eller sover længere, men pillernes virkning aftager over nogle uger, fordi kroppen vænner sig til dem. Herudover kan pillerne påvirke søvnmønsteret, så søvnkvaliteten bliver dårligere. Det samme gør sig også gældende for alkohol, som i tilstrækkelige mængder også umiddelbart kan være fremmende for søvnen, men reelt giver afhængighed og dårlig søvn.

Den bedste løsning på et søvnproblem er at finde årsagen og afhjælpe den.