Gå til hovedindhold

Juleand med et twist

Confiteret and i sprød kål med dadler, vinterfrugt og syltede rødløg.

Juleand Med Et Twist

Vi elsker den klassiske juleand, men vi er også vilde med fornyelse. Vi glemmer alt om sovs og kartofler og serverer i stedet confiterede andelår i en sprød kålsalat med vinterfrugt og hoisinsauce. Nyd retten juleaften – hvis du har mod på forandring – eller server den til en af julens mange sammenkomster.

4 personer

Syltede rødløg
2 rødløg
1 dl æbleeddike
½ dl sukker

Grønkålsalat
300 g grønkål
– alternativt kan du bruge rødkål
½ tsk. sukker
½ tsk. salt
2 spsk. oliveolie
2 appelsiner
1 granatæble
8 mongol dadler

Confiteret and
4 confiterede andelår
1 dl. hosinsauce
1 bundt frisk koriander

Fremgangsmåde

Syltede rødløg
Pil løgene og skær dem i tynde både. Kom eddike og sukker i en lille gryde og kog op til sukkeret er lige netop opløst. Tilsæt rødløgene og kog op. Tag gryden af varmen og afkøl løgene i lagen.

Confiteret and
Kom andelår i et ovnfast fad og lun i ovnen ved 220 grader i ca. 20 min. Pluk kødet fra benene og findel med to gafler.

Grønkålsalat
Skyl og rib grønkålen og hak den fint. Drys kålen med sukker og salt og kram den godt. Fileter appelsinerne. Massér granatæblet, halver og pres saft og kerner over i en skål. Fjern stenen fra dadlerne og skær dem i mindre stykker.

Servering
Anret grønkål i et fad og dryp olivenolie og lidt af lagen fra de syltede rødløg over. Top med appelsiner, granatæblekerner og saft, dadler, syltede rødløg og koriander. Fordel anden i salaten og dryp hoisinsauce over.

TIP

Savner du kartofler, så vend små skurede kartofler med lidt olivenolie og sesamfrø og rist dem sprøde i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. og server til salaten.

Opskrift og styling Lone Kjær
Foto Tia Borgsmidt