Konditionstræning

Konditionstræning forebygger en lang række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme.

Du kan her blive klogere på, hvad du får ud af konditionstræning, og hvordan du som polioramt kan træne kondition.

Pulsen skal op

For at træne konditionen skal du arbejde, til du bliver så forpustet, at det påvirker talen.

Polioramte kan være nødt til at træne i kortere tid eller holde pauser på grund af svage muskler.
Optimalt bør polioramte konditionstræne to til tre gange om ugen. Hvert træningssæt skal helst vare mindst 10 minutter og i alt mindst 30 minutter. Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget man kan klare.

Der kan være mange måder at konditionstræne på, alle er i princippet lige gode, så længe du bliver forpustet. Det gælder derfor om at finde en træningsform, du kan klare uden, at det belaster de svageste muskler for meget.

Det kan generelt være en god strategi for at få pulsen op, at du holder belastningen lav og tempoet så højt som muligt. Samtidig er det godt at bruge så mange af de store muskler på en gang som muligt.

Stofskiftekondition

I de senere år har man også talt om stofskiftekondition, som er musklernes evne til at optage fedt og sukker fra blodet. Når musklerne bliver bedre til at optage fedt og sukker, bliver de også bedre til at arbejde, men det betyder også, at fedt og sukker hurtigere forsvinder fra blodet, hvilket medfører, at tendensen til at få åreforkalkning og sukkersyge mindskes.

Stofskiftekonditionen trænes alene ved, at musklerne bruges og kræver ikke, at pulsen kommer op for at blive trænet. Det betyder, at bevægelser i sig selv har en positiv indflydelse på stofskiftekonditionen og dermed på at forebygge åreforkalkning og sukkersyge.

I praksis kan det altså hjælpe, at du fx rejser dig op og henter kaffe i stedet for at få den serveret eller bare, at du bevæger ben eller arme indimellem, når du sidder stille. Jo mere bevægelse desto større effekt.

Effekt af konditionstræning

Reducerer risiko for at udvikle hjertekarsygdomme

Når du dyrker regelmæssig konditionstræning, mindsker du risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Det skyldes blandt andet, at fysisk aktivitet træner hjertemuskulaturen, så dit hjerte bliver stærkere. Du får desuden et lavere blodtryk og en lavere puls både i hvile og under aktivitet. Desuden påvirker regelmæssig fysisk aktivitet blodets indhold af fedtstoffer i en positiv retning, hvilket beskytter mod åreforkalkning og mindsker din risiko for blodpropper i bl.a. hjernen og hjertet.

Reducerer risiko for at udvikle sukkersyge

Når du dyrker regelmæssig konditionstræning, mindsker du risikoen for at udvikle type 2 diabetes (sukkersyge). Det skyldes, at fysisk aktivitet øger din krops følsomhed over for insulin. Insulin er det hormon, der regulerer optagelsen af sukker fra blodet og ind i kroppens celler (herunder musklerne). Det betyder, at insulinet virker bedre, hvis dine muskler er vant til at blive trænet regelmæssigt. Dermed bliver koncentrationen af sukker i blodet mindre, hvilket fører til en lavere risiko for type 2-diabetes.

Vægttab

Når du konditionstræner, bruger kroppen en masse energi. Den energi skal den få et sted fra, og det er her, vægttab kommer ind i billedet. Man omregner energi i kalorier. Kalorieunderskud betyder, at du forbrænder flere kalorier i løbet af dagen, end du indtager via mad og drikke. Altså at du enten spiser mindre eller sørger for, at kroppen bruger mere energi, end du spiser.

Styrke knoglerne

Knoglerne tilpasser sig til de belastninger, de udsættes for i hverdagen. Knoglerne bygger sig stærkere, når de belastes mere, end de er vant til. Det omvendte er tilfældet, hvis de belastes mindre, end de er vant til. Fysisk aktivitet har derfor en positiv effekt på styrken af dine knogler.

Mentalt helbred

Når du dyrker regelmæssig konditionstræning, forbedrer du også dit mentale helbred. Det kan f.eks. være bedre humør, forbedret søvn, mere energi, forebyggelse af stress, større livsglæde og bedre selvtillid. Ved fysisk aktivitet frigives bl.a. følgende tre ting i kroppen:

• Endorfiner
  Endorfiner er et smertelindrende hormon og en af de vigtigste ingredienser til at løfte humøret og give dig en form for lykkefølelse.
• Dopamin
  Dopamin har at gøre med hjernens belønningssystem. Bl.a. at spise god mad, dyrke sex eller træne kan frigive dopamin, hvilket fører til positive følelser.
• Serotonin
  Serotonin spiller en afgørende rolle i vores psykiske velvære. Det er ansvarligt for dit gode humør og får dig til at føle dig rolig.