Gå til hovedindhold

Kan jeg få folkepension med tilbagevirkende kraft?

En person sidder alene på en baenk

Publiceret

21. februar 2022

Spørgsmål:

Jeg fik ikke ansøgt om folkepension i tide, som jeg ikke vidste, man skulle gøre. De har dog skrevet til mig om det fra det offentlige.

Jeg blev folkepensionist for ca. et halvt år siden, men først for en måned siden fik jeg taget mig sammen og ansøgt om pensionen. Jeg har modtaget den nu, men hvordan får jeg ansøgt om den folkepension, jeg har til gode?

Svar:

Det gælder som altovervejende hovedregel, at man ikke kan få folkepension med tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark oplyser imidlertid, at der godt kan være situationer, hvor der er grundlag for at gå ind og dispensere fra denne hovedregel. Jeg vurderer dog umiddelbart, at der stilles meget høje krav hertil.

Ansøgning indgives til Udbetaling Danmark med en uddybende angivelse af årsagen til, hvorfor ansøgning ikke er sendt til tiden – og vedlagt relevant dokumentation. Udbetaling Danmark vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at dispensere med tilbagevirkende kraft. Man kan læse mere om Udbetaling Danmark 

Jeg kan desværre ikke udtale mig om dine konkrete muligheder for at få udbetalt folkepension for den pågældende periode, men jeg vurderer som nævnt, at der stilles meget høje krav. Der skal således en meget kvalificeret begrundelse til. Et evt. afslag kan påklages til Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Marianne Bak Svendsen

Jurist