Gå til hovedindhold

Hvor langt skal jeg køre for at få støtte til bil?

En person sidder i en bil bag rettet.

Publiceret

30. juni 2022

Spørgsmål:

Er der et bestemt antal km man skal køre om året i en handicapbil? Jeg er ikke i arbejde, men skal bruge en bil til al kørsel i min hverdag.

Svar:

Nej, der eksisterer ikke noget lovfastsat hverken minimum eller maksimum på, hvor mange km. man om året må/skal køre i en handicapbil for at opfylde betingelserne for støtte til køb af bil. Når der er tale om en såkaldt ”trivselsbil”, skal der være tale om et omfattende kørselsbehov, som ikke kan tilgodeses på anden vis end ved transport i egen bil.

Kommunen skal lave en konkret og samlet vurdering af din situation – herunder inddrage oplysninger om din helbredsmæssige situation, dit kørselsbehov, din evne til at benytte andre transportmuligheder mm.

Du kan læse mere i vores online guide 

Venlig hilsen

Bente Elton Rasmussen

Socialrådgiver