Gå til hovedindhold
Fysioterapeut behandler en patient

Deltag i undersøgelse om vederlagsfri fysioterapi

Får du vederlagsfri fysioterapi? Så har du nu mulighed for at hjælpe Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter med viden om, hvordan ordningen fungerer.

Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter har sammen med en række af deres medlemsorganisationer udarbejdet et spørgeskema til at indsamle erfaringer om vederlagsfri fysioterapi.

Vederlagsfri fysioterapi er en gratis ordning, der tilbydes personer med nedsat funktionsevne som følge af visse kroniske sygdomme/handicap. Behandlingen kan foregå enten hos en privat praktiserende fysioterapeut, i kommunen eller hjemme hos dig selv.

Dine svar er vigtige for arbejdet med at forbedre kvaliteten af den vederlagsfri fysioterapi.

Hvis du er pårørende

Hvis du er pårørende til en person, der modtager vederlagsfri fysioterapi, men som ikke selv kan besvare spørgeskemaet, er du velkommen til at udfylde det på vegne af vedkommende.

Det er dog vigtigt, at kun én af jer svarer.

Om spørgeskemaet

Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgeskemaet. Din besvarelse er anonym.