New York erklærer nødsituation efter fund af polio i spildevand
Der er fundet spor af poliovirus i spildevandet i flere områder i den amerikanske stat, herunder i New York City
Myndighederne i New York begyndte at lede efter polio i spildevandet, efter at en uvaccineret voksen mand i juli blev indlagt med lammelser på grund af polio - og nu er der altså fundet spor af poliovirus i flere områder.
- Det er ret alvorligt, siger Mogens Folkmann Andersen, presse- og analyseansvarlig i PolioForeningen.
- Både fordi New York er en stor metropol, hvor der kommer mennesker fra hele verden, men også fordi de har en så lav vaccinationsrate, siger han.