Ny podcast om søvn
I en ny podcast deler ergoterapeut Rikke Bindslev Arvedsen ud af sin viden om søvn og giver gode råd til, hvordan du får bugt med dine søvnudfordringer.
Søvn er grundlaget for vores eksistens og virke. Hvis søvnen ikke fungerer optimalt, trækker det tråde langt ind i vores dag. Det er søvnen, der gør os udhvilede og i stand til at være vågne, fokuserede og koncentrerede i løbet af dagen.
Men efter en livsomvæltende begivenhed bliver mange af os ramt på vores søvn.
Ny podcast: Sov bedre, lev bedre
UlykkesPatientForeningen har udgivet en ny podcastepisode med titlen Sov bedre, lev bedre.
I podcasten deler ergoterapeut Rikke Bindslev Arvedsen ud af sin viden om søvn, træthed og energiforvaltning. Undervejs i podcasten gennemgår Rikke bl.a. en søvnmodel, som du kan bruge til at arbejde videre med dine søvnudfordringer.
Podcasten Viden om livet efter ulykken er produceret af UlykkesPatientForeningen og støttet økonomisk af Rådet for Offerfonden.