Personer med senfølger efter polio søges til nyt projekt
Har du lyst til at deltage i et projekt om tilpasning til et liv med senfølger efter polio?
Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter søger personer med senfølger efter polio, som har lyst til at lade sig interviewe om deres oplevelser med tilpasning til et liv med disse senfølger.
Projektet gennemføres af bachelorstuderende Christina Mørk Hansen i samarbejde med Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienters forskningsenhed.
Interviewet vil både blive brugt i Christinas bachelorprojekt og i en efterfølgende forskningsartikel. Begge steder vil der kun bruges slørede data, som ikke er henførbare til dig.
Hvem kan deltage?
Du kan deltage, hvis du:
- Er 45 år eller ældre
- Taler dansk
- Har senfølger efter polio
Om interviewet
- Interviewet kan finde sted, hvor det passer dig – der er fleksibilitet i forhold til dato og tidspunkt
- Interviewet kan vare op til en time
Sådan deltager du
Hvis du er interesseret i at deltage i projektet, kan du kontakte Christina på chrha22@student.sdu.dk for at høre mere.