Polio og fatigue
Kunne du ikke deltage i PolioForeningens temadag om fatigue? Nu har du mulighed for at se temadagens faglige oplæg med ergoterapeut Rikke Bindslev Arvedsen og psykolog Mette Nyrup.
Rikke Bindslev Arvedsen, der er ergoterapeut på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, og Mette Nyrup, der er psykolog i PolioForeningen, satte fokus på begrebet ”fatigue” til PolioForeningens temadag.
Fatigue er en tilstand og følelse af udtømthed eller træthed, både fysisk og mentalt.
Rikke og Mette fortalte blandt andet om:
- Hvilke fysiske, psykiske og sociale faktorer, der spiller ind på din oplevelse af fatigue
- Hvorfor det kan være svært at forlige sig med at have fatigue
- Hvad du selv kan gøre, hvis du har fatigue
De to eksperter berørte også emner som identitet, værdier, stresshåndtering, energiforvaltning og aktivitetsbalance.
Få råd og vejledning hos PolioLinjen
Hvis du har spørgsmål om fatigue eller andre emner relateret til polio, kan du kontakte PolioLinjen hver torsdag kl. 13-15.
Ring på 36 73 20 40