Gå til hovedindhold
Stander til rejsekort på togstation

Vil du teste de nye Rejsekort-løsninger?

Rejsekort giver nu mulighed for at deltage i et inklusionspanel, der fokuserer på at gøre deres løsninger mere brugervenlige og tilgængelige for alle.

Rejsekort & Rejseplan A/S er i gang med at udvikle og forbedre deres løsninger, herunder Rejsekort, Rejseplanen og Rejsebillet. For at sikre, at løsningerne bliver mere brugervenlige og tilgængelige, har de oprettet et inklusionspanel, som du kan tilmelde dig.

Hvad er Rejsekortets inklusionspanel?

Inklusionspanelet er et brugerpanel, hvor deltagerne bidrager til at teste og forbedre Rejsekorts løsninger. Panelet har særligt fokus på at sikre, at løsningerne er brugervenlige og tilgængelige for brugergrupper med særlige behov – eksempelvis personer med langvarige funktionsnedsættelser eller dem, der oplever udfordringer med digitale løsninger.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage i panelet, hvis du har en funktionsnedsættelse eller er pensionist under 67 år og bruger Rejsekort med rabat.

Du kan også deltage i panelet, hvis du er pårørende, ledsager, støtteperson eller hjælper til en person, der benytter Rejsekort.

Hvordan fungerer det?

Du bestemmer selv, hvordan og hvornår du deltager aktivt i brugerpanelet.

Ved tilmelding til inklusionspanelet siger du ja til, at de må kontakte dig og invitere dig til brugertests. Det kan både være tests, hvor man fysisk sidder sammen eller online tests. 

Du kan altid sige nej eller undlade at svare på invitationer, ligesom du altid kan framelde dig inklusionspanelet.

Tilmelding til inklusionspanelet

Du kan tilmelde dig inklusionspanelet her

Du har også mulighed for at skrive en e-mail til inklusionspanel@rejsekort.dk (skriv navn, alder og telefonnummer) eller ringe til 22 40 03 88 på hverdage mellem kl. 10-15.