Ofte stillede spørgsmål
Få svarene på de mest stillede spørgsmål om arv og testamente her.
-
Hvis du vil have indflydelse på fordelingen af din formue, skal du oprette et testamente. Reglerne i arveloven sikrer, at din nærmeste familie arver. Med et testamente kan du også betænke en velgørende forening, som du har sympati for – også uden at der bliver mindre til dine arvinger.
-
Dine værdier bliver fordelt efter reglerne i arveloven, hvis du ikke har oprettet et testamente. I henhold til arveloven arver din ægtefælle og børn, børnebørn mv. Forældre, søskende, bedsteforældre og deres børn vil også kunne komme i betragtning efter arveloven. Efterlader du både ægtefælle og børn, fordeles arven mellem dem på den måde, at din ægtefælle arver halvdelen af din formue, mens børnene deler den anden halvdel. Hvis du kun efterlader dig en ægtefælle, arver ægtefællen det hele.
Ugifte samlevende har ikke ret til at arve efter loven. Skal samlevende arve, skal du oprette et testamente.
-
Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle, fordeles arven efter de såkaldte arveklasser. Arveklasserne fremgår af arveloven. Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, går man videre til 2. arveklasse. Hvis der ikke er arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse. Dine tvangsarvinger er 1. arveklasse.
1. arveklasse: Børn, børnebørn og oldebørn.
2. arveklasse: Forældre og deres efterkommere (søskende og deres børn mv.)
3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn (dvs. afdødes mostre, fastre og onkler), men ikke deres børnebørn (dvs. afdødes fætre og kusiner).Hvis der ikke er arvinger i en af de 3 arveklasser, og der ikke findes et testamente, tilfalder hele arven statskassen. Hvis du i det tilfælde efterlader penge til en forening, sikrer du dig altså, at din formue ikke tilfalder staten, men fordeles efter dit eget ønske.
-
Har du ingen ægtefælle og ingen børn (dvs. arvinger i 1. arveklasse), har du ingen såkaldte tvangsarvinger, og du kan derfor fuldt ud bestemme over hele din formue i et testamente.
Ægtefælle og børn, børnebørn mv. er tvangsarvinger. De vil automatisk arve mindst en fjerdedel af arven efter dig. Denne arveandel kaldes tvangsarv.
Selvom du har både ægtefælle og børn, kan du godt tilgodese en forening eller organisation i dit testamente. Faktisk kan du i flere tilfælde begunstige UlykkesPatientForeningen, uden at det går ud over arven til dine øvrige arvinger.
Kontakt
Har du flere spørgsmål om arv og testamente?
Du er velkommen til at kontakte direktør og jurist Philip Rendtorff på pre@polio.dk eller telefon 3673 9009.