Fantastiske historier åbenbarede sig, da canadisk læge dykkede ned i dansk poliohistorie

Det, der har gjort størst indtryk på Hannah Wunsch, er menneskefortællingerne. Den canadiske forfatter og læge har med den nyligt udgivne bog The Autumn Ghost kortlagt, hvordan polioepidemien i 1952-53 i Danmark satte sit solide aftryk på vores samfund og på lægevidenskaben på verdensplan. Først og fremmest med etableringen af det intensive speciale, og dermed intensivafdelinger, samt forløberen til den moderne respirator. Fælles for begge nybrud er, at de blev født ud af et kompliceret epidemiforløb.

I sin bog har Hannah Wunsch valgt polioramte Rosa Abrahamsen som én af hovedfigurerne. Den unge kvinde blev under epidemien lammet i størstedelen af kroppen og opnåede aldrig at kunne trække vejret ved egen kraft igen. Det til trods formåede hun at tryllebinde danskerne med sine digte om livet som poliolammet. Forfatter Hannah Wunsch fortæller om Abrahamsens rolle i bogen:

”Der er flere grunde til, at Rosa Abrahamsen er vigtig i den samlede fortælling. For det første er hun en påmindelse om, at mange af dem, der blev hårdt ramt af polio, ikke var børn. I den store epidemi i Danmark var halvdelen af patienterne over 15 år, og mange af dem var i 20erne eller 30erne. Det giver nogle helt andre problematikker og udfordringer, når det er voksne, som rammes. Rosa Abrahamsen havde selv to små børn, og vi tænker sjældent over, hvordan det må have været at være indlagt i årevis med børn derhjemme.”

Den canadiske forfatter og læge har valgt at bruge digtene som begyndelse på flere kapitler.

”Rosa Abrahamsens digte er virkelig smukke, og hun er et lysende eksempel på, at man med lammelser og som permanent respiratorpatient kan have stor indflydelse på verden omkring sig og levere et fantastisk vidnesbyrd på, hvordan livet var med senfølger efter den store polioepidemi,” fortsætter Hannah Wunsch.

Tale om rigtige helte

I sit daglige virke er Hannah Wunsch professor i anæstesi og intensivbehandling på universitetet i Toronto og intensivlæge på et sygehus i byen, og hun vil med sin bog gerne slå et slag for, at man husker på, hvor vigtig en rolle respiratorer spillede i midten af forrige århundrede, men også for ganske nylig under coronaepidemien.

”Og måske endnu vigtigere: Fortælle folk, at det altså ikke er længe siden, vi slet ikke havde brugbare ventileringsmetoder eller særskilte intensivafdelinger. Så vi skal ikke tage det for givet. Når jeg dykkede ned i fortællingerne fra den store danske polioepidemi, gik det samtidig op for mig, at der her var tale om rigtige helte, som reddede liv: De studerende og lægerne, men også sygeplejerskerne og andet sundhedspersonale. Sammen med patienterne og deres familier gennemgik de alle polioepidemien og bidrog til at udvikle et afgørende medicinsk felt,” forklarer forfatteren.

Hvert af bogens kapitler dækker vigtige hændelser eller opfindelser i den medicinske verden i det 20. århundrede.

“Ét af kapitlerne fokuserer på historien om Blegdamshospitalet og behandlingen af Vivi Ebert (Bjørn Ibsen afprøvede med succes sin nytænkende respirator på hende, red.). Det er 20 år siden, at jeg selv læste om det første gang, og det fascinerede mig med det samme. Studerende, der håndventilerer de åndedrætslammede ved sengekanten, er et meget stærkt billede på epidemiens omfang og udtryk, og jeg har lige siden ønsket at vide mere.”

Postpolio var øjenåbner

Undervejs i sin research til bogen har Hannah Wunsch talt med et væld af mennesker. Blandt andet professor Bjørn Ibsens datter, Birgitte Bjørn Willumsen, som også tidligere i Livtag har fortalt om sin berømte far og hendes forhold til ham.

“De mennesker, jeg talte med undervejs, de er bogen. Jeg har lært meget, især når jeg har talt med nulevende polioramte. Blandt andet om deres frustrationer over manglende dialog og opmærksomhed på, hvad der faktisk skete dengang. Det motiverede mig endnu mere til, at det ikke skulle gå i glemmebogen,” beretter Hannah Wunsch.

Det var samtidig en øjenåbner for den canadiske læge, at så mange i dag lever med postpolio.

”For mig var det helt nyt, og det kom faktisk bag på mig. Når jeg talte med postpolioramte, stod det klart for mig, at det naturligvis også skulle have sin plads i bogen. Jeg kan kun prøve at forestille mig, hvordan det må være hele livet at skulle tilpasse sig, hvordan polio præger ens liv og tilmed hos mange vender tilbage med fornyet styrke,” siger Hanna Wunsch og afslutter:

”Personligt er jeg rigtig taknemmelig for at have mødt så mange fantastiske mennesker, som har været så generøse med deres tid og delt deres historier. I den sammenhæng har PolioForeningen været en uvurderlig hjælp for mig, og de har sat mig i forbindelse med et væld af mennesker, og de har skabt grobund for, at The Autumn Ghost overhovedet kunne blive en realitet. Jeg har også brugt tid på Specialhospitalet for endnu bedre at forstå, hvad postpolio indebærer, og så har foreningen givet mig et rigtig godt indblik i den første store rehabiliteringsindsats på Hornbæk og Tuborgvej. Det har på alle måder været inspirerende at dykke ned i.”