Læger vil gerne tale om alternativ behandling

Måske har du ikke lagt mærke til det, men når vi går til lægen, er konsultationen og den tilhørende samtale typisk organiseret i dele. Det kræver en nærmere forklaring:

”I begyndelsen af en konsultation plejer patienten at fortælle, hvorfor de er kommet, og hvad der har bragt dem til lægen. Det kalder vi patientens del. Bagefter kommer lægens del, hvor vi spørger ind og finder ud af, hvad det er for en problemstilling, vi står med. Endelig kommer den del, hvor man i fællesskab finder ud af, hvad der skal ske nu,” forklarer Marianne Lentz, der er privatpraktiserende læge og bestyrelsesmedlem i DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin).

Undervejs vil lægen være særligt opmærksom på, om der er alvorlige sygdomstegn og spørge ind til patientens symptomer. Herefter sætter lægen i fællesskab med patienten en behandling i gang, som er baseret på medicinsk evidens.

”Så der skal vi være helt sikre i vores sag, selvom det selvfølgelig altid er patientens eget valg, hvad man vil. Det er efterhånden også normalt, at patienter har øjnene rettet mod alternativ behandling, og det skal vi kunne rumme som læger. Men jeg gør også meget ud af at fortælle, at jeg ikke kan kvalificere det og derfor ikke kan anbefale alternativ behandling. Jeg kan heller ikke anbefale den ene behandling frem for den anden på området. For der findes ikke tilstrækkelig evidens,” fortæller Marianne Lentz.

Bliv klogere sammen med patienten

Til trods for manglende evidens på det alternative behandlingsområde, vil læge Marianne Lentz altså gerne tale om det med sine patienter.

”Men jeg må holde fast i, at jeg ikke er uddannet i alternativ behandling. Hvis patienten alligevel kommer og ønsker at tale med mig om det, må jeg som læge sætte mig over på samme side af bordet som patienten og prøve at forstå, hvad patienten gerne vil have hjælp til,” fortæller hun.

I en anden sammenhæng har DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) i en vejledning om kræftopfølgning i almen praksis foreslået nogle spørgsmål, den praktiserende læge kan stille patienten. Spørgsmålene kan også anvendes mere generelt, når talen falder på alternativ medicin.

Døm ikke konventionel behandling ude

”Hvis en patient ikke ønsker konventionel behandling, men vil afprøve alternativ behandling, vil vi gerne sikre os, at patienten reagerer, hvis der tilkommer nye symptomer. Vi kan derfor være med til at afklare, hvornår patienten skal komme til kontrol hos os, så vi kan vurdere tilstanden igen. Det er vigtigt at have en aftale om, hvornår patienten skal henvende sig igen, for eksempel efter et defineret antal behandlinger. Det er min oplevelse, at både for lægen og patienten er det godt, at der er en eller anden plan for, hvad formålet er med den alternative behandling,” forklarer Marianne Lentz.

Samtidig opfordrer hun også til, at man ikke dømmer konventionel behandling ude, fordi man eksempelvis er begyndt på zoneterapi, akupunktur eller anden alternativ behandling.

”Det er op til en konkret og lægefaglig vurdering, men i langt de fleste tilfælde vil begge typer af behandlinger kunne fortsættes sideløbende. Alternativ behandling kan hjælpe nogen, og er vi så heldige, at det er tilfældet, vil jeg rigtig gerne høre om det fra patienterne,” siger læge

Marianne Lentz og fortsætter:
”Som praktiserende læge arbejder jeg indenfor det etablerede system. Hvis mine patienter ikke ønsker hjælp fra dette system, vil jeg forsøge at stå standby og være tilgængelig, hvis patienten senere ønsker hjælp herfra.”