Gå til hovedindhold
Værd at vide om søvnapnø
Op mod 300.000 danskere har brug for at blive behandlet for søvnapnø, der giver vejrtrækningspauser under søvnen. Vi har talt med overlæge og professor Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme om sygdomme og om den nyeste forskning på området.
Hvad er søvnapnø?
Søvnapnø er en sygdom, hvor man kan opleve vejrtrækningspauser, svagere vejrtrækning og uregelmæssig snorken, når man sover. Det sker, fordi luftvejen falder sammen, sådan at den blokeres. Dette kan bl.a. føre til mangel på søvn, trykkende hovedpine, træthed i løbet af dagen, forværret hukommelse, glemsomhed, vanskeligheder ved at danne sig overblik, nedsat sexlyst, blodpropper i hjernen og hjertekarsygdomme samt andre kropslige symptomer. Der findes to former for søvnapnø, hvor obstruktiv søvnapnø er den hyppigste, og en mindre del lider af central søvnapnø.
Om eksperten
Foto: Rigshospitalet
Poul Jennum er overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme samt professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i mekanismerne, der styrer søvnen, da de spiller en central rolle i forståelsen af udvikling af sygdomme som bl.a. søvnapnø, søvnbesvær og narkolepsi. Poul Jennum forsker også i konsekvenserne af søvnsygdomme og behandlinger.
“Rigtig mange har søvnapnø, uden at det er farligt, men det kan have en række alvorlige sundhedsmæssige følgevirkninger som for eksempel blodpropper i hjernen samt hjertekarsygdomme”
Hvad skal du gøre, hvis du mistænker, at du lider af søvnapnø?
Er du i tvivl, om du har søvnapnø, bør du kontakte din læge eller behandlingscenter, så du potentielt kan blive udredt på ét af de sygehuse eller centre, der har specialiseret sig i søvnsygdomme. Der findes minimum ét udredningssted i hver region. Næste skridt vil være at blive observeret enten på sygehuset eller i eget hjem som en del af undersøgelsen CRM (Cardio Respiratorisk Monitorering). Formålet er at måle vejrtrækning og andre fysiologiske forhold under søvn.
Hvornår er søvnapnø behandlingskrævende?
Der tæller vejrtrækningspauser (apnøer) per time, og som hovedregel gælder, at man ingen grund har til at blive behandlet, hvis man har færre end 15 i timen. Har man mere end 30, så er der absolut behandlingsindikation. 15 til 30 apnøer er op til vurdering, om en vejtrækningsmaskine kan afhjælpe dine symptomer.
Hvordan kan søvnapnø behandles?
Mange mennesker med moderat eller svær søvnapnø vil have gavn af en vejrtrækningsmaskine, og næsten alle maskiner, der bruges i dag, er CPAP (Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene)). CPAP er en behandlingsmæssig schweizerkniv, som har et væld af indstillingsmuligheder. En meget lille procentdel af mennesker med søvnapnø vil have gavn af at blive opereret.
“Man kan have større konsekvenser af sin sygdom, hvis man samtidig har søvnapnø eller andre søvnsygdomme, og der er derfor særlig god grund til at være opmærksom hos f.eks. polioramte”
Hvor mange danskere lider af søvnapnø?
Antallet af behandlingskrævende søvnapnøtilfælde er på cirka 250.000-300.000 mennesker, så det er derfor ikke en sjælden sygdom. Cirka 30-40 % af alle over 65 år har søvnapnø i mindre grad, hvor det ingen rolle spiller i deres hverdag eller for deres generelle sundhed.
Hvor udbredt er det blandt polioramte?
Søvnapnø er ikke mere udbredt hos mennesker med polio end ved andre patientgrupper. Man kan have større konsekvenser af sin sygdom, hvis man samtidig har søvnapnø eller andre søvnsygdomme, og der er derfor særlig god grund til at være opmærksom hos f.eks. polioramte.
Hvad er konsekvenserne ved søvnapnø?
Rigtig mange har søvnapnø, uden at det er farligt, men det kan have en række alvorlige sundhedsmæssige følgevirkninger som for eksempel blodpropper i hjernen samt hjertekarsygdomme. Det kan være forårsaget af mange apnøer i timen eller af apnøer, der varer i flere minutter ad gangen.
Vejrtrækningsproblemer om natten kan være flere ting
Der findes forskellige typer af søvnsygdomme forårsaget af vejrtrækningspauser eller reduktion i vejrtrækningen. Den mest udbredte er obstruktiv søvnapnø, hvor den øvre del af luftvejen spærres, fordi der ikke er nok plads i svælget, og/eller fordi tungen falder tilbage. Derfor kan man opleve apnøer (vejtrækningspauser) i 10 sekunder eller mere. 10-20 % af mænd og 5-9 % af kvinder i alderen 30-60-årige lider af obstruktiv søvnapnø. Mere overset er det måske, at man også kan lide af hypoventilation eller central apnø, hvor det er hjernens regulering, der er skyld i vejrtrækningspauser eller reduktion i vejrtrækningen. Det ses især hos mennesker, der har fået en skade på hjernen.