Vi skal genfinde kærligheden til naturen

Når Simon Høegmark, ph.d. i naturpsykologi og direktør i ViNatur, reflekterer over vores forbindelse til naturen, peger han hurtigt på fuglene som et af de bedste eksempler. Med sin omfattende viden om naturens betydning for menneskets trivsel, bemærker han, hvordan vi, ofte ubevidst, påvirkes af vores bevingede venner.

Selvom vi sjældent tænker over det i dagligdagen, reagerer vi på fuglenes adfærd – og det siger noget vigtigt om vores dybe bånd til naturen.

- Hvorfor er det, at vi godt kan lide fuglelyde? Hvorfor føler vi os forbundne med naturen gennem dem? Det er der heldigvis lavet forskning på, og det skyldes simpelthen, at fugle fortæller os alt. Hvis du går en tur gennem en skov, og der er fuglelyde, så slapper du af, og du mærker en ro, og du er i balance, begynder Simon Høegmark og fortsætter:

- Men hvis der så lige pludselig bliver helt stille omkring dig, fordi fuglene stopper med at kvidre, så er der noget galt; der er et rovdyr i nærheden, eller der sker noget andet faretruende. Så vil du automatisk kigge op, uden du måske tænker over det, fordi det er nedarvet i vores genetik, at det skal vi, for der kan være en situation, vi skal reagere på. Engang kunne mennesker navigere efter det her, og vi kendte alle fugle, og vi var også klar over, hvad de spiste, og på den måde kunne vi få et overblik over, hvad der var omkring os.

Hvad kan man så bruge den erkendelse til? Simon Høegmark svarer:

- I virkeligheden er det et rigtig godt eksempel på, at du og jeg er natur. Ser vi på de stammefolk, der kan spores længst tilbage i historien, og som stadig lever på en måde, vi alle mere eller mindre gjorde engang, eksempelvis nede i Kalahariørkenen, så er det slående, hvordan de har undgået rigtig mange alvorlige sygdomme. Det gælder både kræft, men også depression og livsstilssygdomme, som fylder rigtig meget i vores del af verden. De lever i pagt med naturen, som vi også gjorde engang.

Mange føler sig afkoblet

Udover at forske, holde foredrag og skrive bøger, afholder Simon Høegmark også workshops og uddannelser i naturen. Der har han mødt mange mennesker med forskelligartede udgangspunkter, som har følt sig afkoblet, når det kommer til naturen. 

- Det er ikke så underligt, at man kan få det sådan, for vores omgivelser er typisk ikke natur, og mange af os kommer ikke særligt meget ud i den. Vi bliver fremmede for den. Én af grundene er den måde, vi ser naturen på i dag: Fortællingen er ofte oversvømmelser, naturbrande og andre katastrofer, når vi tænder for nyhederne eller går på de sociale medier. Det påvirker os, og det kan få os til at lægge yderligere afstand til naturen.

Simon Høegmark tager os med dybt ned i vores gener igen:

- Når vi ikke er i kontakt med naturen, og måske endda er bange for den, så går hele vores system i en form for alarmberedskab, fordi så er der noget galt. Det er i naturen, vi har fået vores ressourcer, mad og vand fra, så det har altid været kilden til overlevelse, så hele vores organisme har simpelthen problemer med at forstå, hvordan vi så skal klare os uden. Det er derfor, vi har den her afhængighed af og forkærlighed for natur.

Løsningen er at opnå balance.

- Vi skal genfinde kærligheden til naturen, og samtidig er det vigtigt at huske på, at det kræver så lidt at få et udbytte: Er det vanskeligt for dig at komme ud, så kan du sagtens begynde i det små og blot lægge mærke til naturen – for eksempel årstidernes skiften - eller lytte til naturlyde. Det vigtigste er, at naturen kommer til at spille en rolle i din tilværelse igen, for det vil sætte en masse positive ting i gang, fortæller Simon og fortsætter:

- I en verden, hvor mange døjer med stress, angst, depression og smerter, gælder det om at få skabt en tryghed og en forbundethed. Det kan man gøre ved at få sanserne i spil i naturen, så du bevæger dig væk fra hovedet og ned i kroppen.

Derfor er naturen god for dig

Ophold i naturen øger produktionen af endorfiner i hjernen, som er en type af hormoner, der kan påvirke vores velbefindende og virke smertereducerende.

Samtidig har naturen en stressreducerende virkning på os, og alle de positive følelser, der følger med, sætter skub i endnu flere gavnlige processer, forklarer Simon Høegmark: 

- Når du får flere positive følelser, sætter det gang i væksthormoner, som er med til at forstærke celledeling, og så heler du hurtigere, hvis du for eksempel har en skade et sted i kroppen. Du bliver også mere afslappet, så du automatisk bruger mindre energi og slår over i det parasympatiske nervesystem. Din krop kan derfor bruge sin energi på at reparere sig selv.

 Selvom det kræver energi at komme ud i naturen og eksempelvis gå en tur i en skov, så kan det godt betale sig, pointerer Simon Høegmark, der uddyber:

- Det giver så god mening, at man som eksempelvis kronisk syg er meget påpasselig med, hvad man bruger sin begrænsede energi til. Vælger du at bruge en bid af din energi på at få natur ind i din hverdag, og det behøver ikke at være flere dages sheltertur, så får du så meget velvære og energi igen. Det er simpelthen en god investering uanset hvad.

Opbyg en naturvane

Det er Simon Høegmarks erfaring, at de fleste af os har stor gavn af at gøre tid i naturen til en vane. Før det kan blive en vane, skal det dog nøje planlægges, hvornår og hvordan du vil bruge naturen. Han forklarer:

- Først bør du mærke efter, hvordan din egen rytme ser ud lige nu: Hvornår på dagen har du det bedst og eksempelvis færrest smerter og mest energi? Når du har identificeret et tidspunkt på dagen, så opløser du hele din kalender, og så tilrettelægger du og bygger den op på ny, hvor du så fletter natur ind. Det kunne være små sessioner i begyndelsen. Måske fire gange i ugen, hvor du bruger et kvarter i din have eller i skoven, hvis du tænker, at det passer til dig.

Spørger man Simon Høegmark, så er argumenterne for at rydde kalenderen bundsolide:

- Det vigtigste for dig er at have det så godt som muligt, det må være regel nummer et. Når vi så ved, at naturen er det bedste, vi har, det er bedre end alverdens medicin, så er det selvfølgelig det, vi skal prioritere og plotte ind først i vores kalender og i vores tilværelse. Det lyder måske lidt firkantet, men det er efter min erfaring den bedste måde at tilgå det på, siger han og supplerer:

- Når det først kører, og du følger aftalerne, du har lavet med dig selv, så vil den indre motivation blive aktiveret og tage over, fordi belønningssystemet er begyndt at arbejde på grund af alle de her gode ting, du får med fra naturen. Så indtil du når til det stadie, virker det for mange at have en hård struktur, og det er umådeligt godt givet ud. 

Naturudsigt gjorde markant forskel for patienter

At naturen fremmer både vores mentale og fysiske sundhed er bevist mange gange. Én af de første studier, som undersøgte emnet, blev udført på et sygehus i USA i 1980erne. 

- Professor Roger S. Ulrich sammenlignede genopretningsjournaler for 23 matchede par kirurgiske patienter, hvor halvdelen af patienterne var i et værelse med et vindue, der kiggede ud over træerne og den anden halvdel i et identisk rum, men med et vindue med udsigt til en murstensvæg, fortæller Simon Høegmark.

Operationen, patienterne havde fået foretaget, var den samme, men det var udbyttet ikke.

- Ulrich fandt ud af, at patienter med vinduesudsigt til træer tilbragte mindre tid på hospitalet efter operationen, fremkaldte færre negative kommentarer om deres fremskridt og tog færre moderate og stærke analgetika (smertelindrende præparater, red.) sammenlignet med patienter, der havde udsigt til en murstensvæg, fortæller Simon.

- Vores krop og sind har det simpelthen bedre, når vi får tilført natur, endda også selvom vi ikke befinder også ude i den. Samme positive resultat har man set ved at spille naturmusik for patienter på for eksempel Rigshospitalet. Det fortæller lidt om, hvor stort et potentiale der er, siger Simon Høegmark. 

Undersøgelsen: Ulrich, R.S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 224, 420-21.