Viser du dig selv medfølelse?

Hvis en af dine venner er i dårligt humør, vil du sikkert lægge mærke til det og spørge, hvad der er galt. Når din ven så fortæller om det, vil du vise forståelse og høre, om der er noget, du kan gøre for at hjælpe. Eller sagt med andre ord: Du vil vise din medfølelse.

De fleste af os kender den slags situationer, og vores reaktion falder os naturligt. Men hvis vi selv er i dårligt humør eller oplever anden form for psykisk eller fysisk smerte, er vi ofte mindre gode til at vise os selv medfølelse.

Vi bliver for det første let fanget af de tanker, følelser eller stemninger, vi oplever, og kan have svært ved at komme ud af dem. For det andet vil vi ofte have smerten til at gå væk og er fordømmende over for os selv. Det er her Self-Compassion kommer ind i billedet. Måske har du hørt ordet uden helt at forstå, hvad det handler om.

Helle Laursen, der er certificeret underviser i Mindful Self-Compassion (MSC), forklarer begrebet sådan her:

- Kort sagt er det at kunne acceptere dig selv med alle de følelser, du har, så du kan støtte dig selv og mindske den smerte, du oplever. Det er at behandle dig selv på samme måde med venlighed og omsorg, når du har det svært, som du behandler én, du holder af, der har det svært.

Mere glæde og overskud

Der er forsket meget i Self-Compassion. En af undersøgelserne, som Helle Laursen fremhæver, har vist, at graden af PTSD hos soldater hænger sammen med evnen til vise sig selv Compassion.

- I mange år troede forskerne, at PTSD hos soldater havde direkte sammenhæng med graden af voldsomhed i de krigssituationer, de havde været udsat for. Men nyere forskning viser, at graden af PTSD er tættere forbundet med soldaternes iboende evne til Self-Compassion, før de blev udsendt, siger Helle Laursen.

- Hvordan de relaterer til sig selv, påvirker altså direkte graden af de eftervirkninger, de oplever. Undersøgelsen viser således, at det er relationen til dig selv, der er afgørende for, hvordan du påvirkes af voldsomme begivenheder og svære ting i livet – mere end begivenhederne i sig selv, siger Helle Laursen.

- Du bliver mere følelsesmæssig robust, når du kan rumme dig selv, og det, der sker i dig. Du har ikke så meget fokus på selve det, du oplever, men du tager vare på dig selv, som den, der oplever noget svært eller ubehageligt. Når vi både kan opdage, at vi bliver påvirket af det, vi oplever – og vi samtidig kan støtte os selv midt i det, der er ubehageligt, øges vores mentale og følelsesmæssige ressourcer, siger Helle Lauersen.

Andre undersøgelser har vist, at hvis den ene part i en nær relation begynder at træne Self-Compassion, opfattes vedkommende af den anden part som mere empatisk og støttende.

Hvor gode vi er til at vise os selv medfølelse er også afgørende for, hvordan vi kommunikerer med andre, og hvordan vi tackler uenigheder og forskelle. Compassion gør os bedre til at navigere i svære relationer.

Ifølge Helle Laursen peger forskning også på, at Self-Compassion kan mindske fysiske smerter, gøre os gladere og give os mere overskud. Vi kan også få mindre stress, depression og angst.

Læg mærke til din indre kritiske stemme

- Vi har alle sammen evne til at lære Self-Compassion i forskellig grad. Man kalder Compassion for vores pattedyrsinstinkt, fordi mennesket ikke kan overleve uden empati over for andre i flokken. Men for mange mennesker er evnen til at vise os selv medfølelse nedsat. Det kan skyldes opvæksten og/eller sociale og kulturelle forventninger. Men alle kan lære Self-Compassion. Det kan trænes, også selvom du er dybt traumatiseret fra barnsben, siger Helle Laursen.

Når vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker i os, bliver vi også lettere fanget af negative tanker og følelser. Mange af os er selvkritiske uden at lægge mærke til, hvad vi tænker om os selv.

En af måderne at træne Self-Compassion på er at begynde at lægge mærke til den indre kritik.

- Læg mærke til din indre kritiske stemme som en del af dig, der ikke er hele dig. Selvkritik prøver at fortælle dig, at den er konstruktiv, men det er den ikke. Når den forklæder sig som konstruktiv, er det, fordi dens funktion er at gøre os opmærksom på potentielle farer, siger Helle Laursen.

- Sådan har det været siden evolutionen, da vilde dyr kunne spise os. Så lad stemmen være i stedet for at forsøge at omprogrammere dig selv. Forsøg i stedet at få adgang til en anden side af dig selv, som er din indre støttende stemme. Ved at fokusere på din indre støttende stemme og tale til dig selv, som var det til en god ven, får selvkritikken ikke så stor styrke, siger Helle Laursen.